.
”Helbred er hvordan man har det
Sundhed er hvordan man tar det”
Denne lille omskrivning af Piet Heins berømte Gruk, røber budskabet i denne blog, at selv om man kæmper med forskellige sygdomme, handikaps og lidelser så kan man godt leve et sundt og godt liv. Ligeså vel at hvis man har et jernhelbred, så kan man godt leve et usundt liv.
Hvis man ikke har tænkt over spørgsmålet ”Hvad er sundhed” så lyder ovenstående sandsynligvis forkert og ulogisk. For at illustrer dette kan man reflekterer over følgende eksempler:
- Den første er en fraskilt kvinde, hvis hund var død et par år før. Hun har mistet sin kontakt til sine kolleger efter hun blev pensioneret. Mens hun arbejdede havde hun ikke tid til at opdyrke nye venskaber. Derfor hun holdte hun sig til den gamle kreds af venner, som med tiden flyttede eller døde. Nu sidder hun alene i sin lejlighed, ser tv hele dagen, uden sociale kontakter. Den eneste kontakt hun har er med buddet fra den lokale SuperBrugs. Og endelig er der telefonsamtalerne og besøgene hver anden uge af sine to børn og deres familie.
- De anden er en mand sidst i 50’erne. Efter fyraften går han ned på den lokale, drikker sine guldøl, griner af de samme vittigheder. Efter at have grint af, går han hjem til sin kone, som har maden klar til ham. Lægen er begyndt at tale om fedtlever, men han føler selv at han har det godt som han har det nu, så hvorfor lave om på noget?
Hvis man anvender en behandlings-logik, så er kvinden den sunde, og manden den usunde af de to. Men kan det være sundt at sidde alene, og være ulykkelig, selvom helbredet er hvad man kan forvente af alderen? Eller kan det være usundt at nyde at være sammen med vennerne, også selv om leveren ikke har det for godt?
Sundhed generelt:
I 1970’erne formulerede WHO en definition af sundhed:
”Sundhed er ikke blot frihed for sygdom,
men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende”.
Ser man på sundhed ud fra denne definition, så ændre hvordan de to personers sundhedstilstand opfattes. Nu er det kvinden der er den usunde, og manden den sunde (til trods for det damoklessværd som leveren udgør mod helbredet).
Mental sundhed
Tidligere blev psykisk syge behandlet mere eller mindre tilfældigt, fx gennem elektrochok, Lobotomi, eller overmedicinering. På den ene side var der tilfælde kom der en gavnlig effekt, og de blev udskrevet indtil en evt. genindlæggelse. På den anden side var der også en stor gruppe, der tydelig tog skade, og fx lignede søvngængere, hvor ansigtet ikke røbede de tanker og følelser som forgik inde bag den forstenede maske.
Heldigvis blev rykket på opfattelsen af psykisk sygdom. Man opnåede en erkendelse af, at det var på tide med nye behandlingsformer for psykiske lidelser og sygdomme, Der blev udviklet nye teorier, metoder og modeller, hvor et eksempel er Aaron Antonoksky’s Salutogenetiske model, og sidenhen processer som fx Recovery og Empowerment,
På baggrund dette paradigmeskifte, definerede WHO i 2005 ligeledes hvad mental sundhed er, og Sundhedsstyrelsen reviderede efterfølgende definitionen til danske forhold så den lyder:
DEFINITION AF MENTAL SUNDHED:
”Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner,
håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i sociale relationer”
Fysisk aktivitet og psykisk helbred
Inden for de sidste få år, er kommet endnu mere fokus på sammenhængen mellem krop og sind. Talrige undersøgelser viser at fysisk aktivitet effektivt øger både den fysiske – men også den psykiske sundhed, og derfor bliver fysiske aktiviteter nu brugt mange steder som et redskab indenfor fx socialpsykiatrien. Et eksempel er det bofællesskab hvor jeg arbejdede, som indkøbte en romaskine til fri benyttelse for beboerne. Det var let at justerer romaskinen til den enkeltes niveau, og vi så hurtigt et positivt resultat både fysisk og psykisk hos de brugere der brugte den.
Efterhånden kan man købe billige romaskiner fra få tusinde kr. til de dyre romaskiner som man finder i fitnesscentre, som dækker tilfredsstiller dine behov og pengepung.
