Sover du dårligt om natten, og har du sært ved at falde i søvn? Flere og flere danskere lider af stress, efter at der stilles flere og flere krav til, hvor meget mere vi skal kunne nå på mindre tid. Derfor er det også blevet vigtigere og vigtigere, at man er god til at trække stikket ud, gerne inden det bliver alt for meget.
Hvis du leder efter et sted, hvor du kan komme helt ned i gear og få fornyet energi, så er Læsø det helt rigtige sted. Læs med herunder, og find ud af hvorfor.
Vend tilbage til naturen
Ny forskning viser, at vi får en mange mentale og sundhedsmæssige fordele ved at opholde os aktivt i naturen. Det kan for eksempel være ved at gå en tur ud til havet for at sætte sig lidt på en bænk eller cykle gennem en skov på vejen til arbejde. Når vi opholder os i naturen i blot 30 minutter, så føler vi pludselig en ro, som vi ikke føler derhjemme.
Det skyldes, at naturen ikke sætter nogen krav til os, ligesom den heller ikke er i gang med at opfylde alle mulige krav fra samfundet. Den er bare. Og det kan vi også være, når vi tilbringer blot 30 minutter i dens nærvær.
På Læsø finder du en helt fantastisk smuk og afstressende natur, hvor du aldrig er langt fra en strand med det åbne hav, men alligevel kan fare vild i deres skove. Skal du ferie på Læsø for at slappe af, så husk at få gået en masse ture i naturen. Du vil helt sikkert kunne mærke en ro, jo længere du kommer ned ad stierne.
Slap af med Læsø-kuren
Læsø er kendt for deres salt. Og du har ikke været på Læsø, før du har besøgt deres saltlager. Det er en oplevelse for gamle, såvel som unge. Men du kan også få et Læsø saltbad på Læsø, som vil være den ultimative afslapning på denne salt-ø. Læsø saltbadet kan du give som oplevelse til dig og din mand eller kone eller til en god ven eller familiemedlem, som du tænker godt kunne bruge en lille afslappende ferie til Læsø sammen med dig.
Hvem ved – Måske bliver du boende?
Læsø har i det seneste årti gjort en stor indsats for, at flere skal flytte til øen. Men flere og flere danskere vælger stadig at bosætte sig tæt på de store byer, hvor der er jobmuligheder og kulturelle tilbud. Men vores bosted påvirker i meget høj grad vores mentale velvære. Og hvis man har døjet meget med stress, så er det højst sandsynligt tid til at overveje at flytte væk fra byen.
Flytter man længere ud til naturen, måske hele vejen til Læsø, så vil man med garanti kunne mærke en forskel i ens mentale sundhed. Desuden kan man bo langt billigere, når man flytter væk fra byen. Især på de danske øer er der rigtig billige bosættelsesmuligheder for dem, der tør at rykke pælene op og flytte ud over havet. Der er ingen, der siger, at man absolut skal bo der til evig tid. Men hvis man føler sig meget stresset i hverdagen over økonomi, arbejde og så videre, så er det måske et forsøg værd.