Skønhed er mange ting. Det er det store smil. Det er de håbefulde øjne. Det er den smukke glatte hud. Det er de hjertevarme hilsner til den, du elsker. Skønhed er også meget forskelligt fra person til person. Hvad der for dig er sundt, smukt og skønt, er måske noget andet for mig. Det hele bunder dog i et ønske om at være glad og tilfreds med sig selv udenpå og indeni. For at nå dertil må du både fokusere på at spise godt, holde din krop i fysisk balance og ikke mindst skabe mentalt overskud.
Spis godt
For at du kan føle dig sund, er det virkelig vigtigt, at du får spist godt. Uden mad og drikke, duer helten ikke. Din mad er benzinen til din krop, og uden den kan du hverken holde din krop i balance eller skabe mentalt overskud. Dermed ikke sagt, at alle har brug for den samme type mad, for at de er sunde. Vi er forskellige individer, der har brug for forskellige ting. Hvis du for eksempel er i en situation, hvor du skal tabe dig, så kan det give god mening at starte på NUPO. Hvis du er sted, hvor du rent vægtmæssigt er i balance, skal der muligvis noget andet til end NUPO.
Det kan være svært at vide, hvad du har brug for. Det er derfor vigtigt, at du mærker efter på dig selv og ikke mindst er ærlig overfor dig selv. Det kræver sin person at erkende, at den burger ikke var god for kroppen, selvom den smagte herligt.
Hold din krop i balance
Hvis du har din kost på plads, så har du automatisk også meget mere energi til at holde din krop i fysisk balance. Det er der naturligvis også mange måder at gøre på. Nogle mennesker nyder en gåtur, andre mennesker sætter pris på en løbetur. Det vigtigste er bare at få lavet noget fysisk. Vores krop har nemlig behov for at få rørt sig. Ja, det er den faktisk bygget til.
En ting alle mennesker dog kan få glæde af er yoga. Du behøver faktisk ikke engang at tage ned i et center for at udøve det. Du kan købe en yogamåtte og lave det hjemme i stuen. Med en yogamåtte og en dyb vejrtrækning kan du få din krop helt ned i gear. Det er noget de fleste menneskers krop kunne have brug for, for at holde sig i balance.
Skab mentalt overskud
Du kan have en perfekt kost og en toptrænet krop, men hvis ikke du er mentalt i balance, føler du dig hverken sund eller smuk. Der er mange måder at skabe mentalt overskud på. Mange bruger mindfulness. Det er en metode, der virkelig kan hjælpe dig med at slappe af oven på en travl hverdag. Hvis ikke du formår at koble af, så bliver det også svært at se det smukke ved dig selv. Og det må i den grad siges at være usundt.