Tandlægebesøg er en aktivitet, som mange mennesker ikke bryder sig om. En del voksne mennesker har problemer med deres visdomstænder og bliver måske endda nødt til at få dem fjernet. Dette indgreb har fået ry for at være meget smertefuldt – men er det så slemt som alle siger? Hvis man tage højde for et par ting inden, kan man muligvis mindske nervøsiteten og give sig selv en bedre oplevelse ved fjernelsen af sine visdomstænder.
Hvorfor volder mine visdomstænder mig problemer?
Problemer med visdomstænderne er noget, som de fleste oplever, når de er ved at blive voksne. Det er nemlig de sidste tænder, vi får, som er placeret bagerst i munden. Det er dog ikke alle, der får visdomstænder, og nogles visdomstænder ligger inde i det, man kalder kæbeknoglen uden at bryde frem. I dag er menneskers kæber blevet mindre med evolutionen, og problemet ligger derfor tit i, at der ikke er plads til visdomstænderne i munden. Der findes forskellige årsager til fjernelse af visdomstænderne, men den manglende plads i munden gør tit, at der kan opstå betændelse eller problemer med nogle af de andre tænder.
Hvordan foregår indgrebet?
Der er forskellige måder at fjerne visdomstænderne på, alt efter hvordan de er placeret i munden. Ved nogle tilfælde kan man trække tanden ud, hvilket er relativt hurtigt og effektivt. Dette gælder, hvis visdomstanden er fuldt frembrudt. Hvis tanden ligger længere nede eller sidder i kæbeknoglen, vil man dog operere den ud i stedet. Ved begge tilfælde, ligges der lokalbedøvelse omkring tanden, så man ikke kan mærke noget under indgrebet. Herudover vil du også ofte få noget smertestillende, der kan hjælpe til at modvirke hævelse og smerter efter fjernelsen.
Hvad skal jeg være opmærksom på efter fjernelsen af visdomstænder?
Mange vil opleve smerter efter at have fået fjernet sine visdomstænder. Det er dog smerter, som burde kunne dulmes af almindeligt smertestillende. Denne smertestillende medicin tager du allerede inden bedøvelsen, så du ikke får smerter, når bedøvelsen går over. I dagene efter indgrebet, kan det anbefales at være forsigtig og skåne området så vidt som muligt. Det betyder, at hårdt fysisk arbejde bør undgås i dagene efter, og du kan også forsøge udelukkende at tygge i den modsatte side af munden. Hermed mindsker du chancen for voldsomme smerter, hvis du tager de rette forholdsregler.
Hvordan undgår jeg efterfølgende betændelse?
Hvis der opstår betændelse i dit sår, kan det være med til at give dig yderligere smerter i området. Derfor er det vigtigt at gøre, hvad man kan for at undgå dette. Gennem hele forløbet er det generelt vigtigt at vedligeholde god mundhygiejne og især efter fjernelsen af tænderne. Der kan nemlig nemt sætte sig bakterier og madrester i såret, som kan danne betændelse. Selve såret skal ikke børstes, men det er vigtigt, at resten af munden er ren. Hvis der bliver taget højde for disse vigtige detaljer på forhånd, får du med stor sandsynlighed en bedre oplevelse med at få fjernet dine visdomstænder end ellers.